Par eller familiemæssige problemer

Få hjælp til at tale om de svære ting

Jeg er uddannet familieterapeut, og jeg arbejder med at hjælpe par og familier med at få talt om de ting, som kan være svære. I en familie eller i et parforhold vil alle medlemmer typisk det bedste for hinanden, men ofte misforstår man hinandens hensigter eller tager hensyn på måder, som bliver misforstået. Uhensigtsmæssige reaktioner bliver til uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre, som det kan være svært at bryde ved egen hjælp.

Det kan være en god ide at få andre øjne og øre til at se og lytte med, når disse konflikter udspilles. Det kan give et andet overblik, en anden forståelse og man kan få hjælp til at sætte sig ud over sine blinde pletter. Når man sidder fast i årelange mønstre, kan det være befriende at få en forståelse af, hvad der sker hos én sig selv og hos den anden. Indsigt og forståelse løsner mange knuder og jeg kan give jer redskaber til at håndtere det, som er svært.